Der bor over 11 millioner mennesker i Tunesien. Ved kysten ud mod Middelhavet i nord er der grønt og frodigt. I syd ligger den store Sahara-ørken, og her er tørt og masser af sand. Der er også bjerge i Tunesien. Det betyder, at Tunesiens børn lever meget forskellige liv alt efter, hvor de bor. Her kan du møde Ayhem, Maysam og Gaddour. I Tunesien er der stadig mange voksne, der ikke kan læse og skrive, men de tre børn går alle i skole, og de leger i deres fritid.
Hvor meget har du tilfælles med Tunesiens børn? Se videoerne, læs vennebøgerne og klik igennem børnenes fotoalbum for at finde svaret.